grønkålssalat-marineret_broccoli

Ingredienser:
1 stort bundt grønkål
1 dl vinaigrette
1 broccoli
3 spsk. god balsamico
2-3 æbler
100 g pekannødder

Fremgangsmåde:
Den ultrasprøde lilla grønkål og den letmarinerede og rå broccoli giver et spark af dimensioner – lutter sunde sager ledsaget af syrlige æbler og søde pekannødder.
Start med at lave en portion vinaigrette med bagt hvidløg, du finder opskriften her.
Skyl grønkål og befri det for de grove midterstilke. Skær det i fine strimler. Vend grønkålen i vinaigrette og stil på køl min. 1 time. Det skal marineres lidt, for at få has på noget af bitterheden i kålen.
Skyl broccoli og skær det i både. Husk at bruge stokken i små stykker, den smager som helt nyhøstede hasselnødder, du skal blot fjerne det grove uden på. Læg al broccoli i en pose, tilsæt balsamico og ryst posen. Lad det trække min. 1 time, det giver broccoli en sødme.
Skær æbler i tynde både og hak pekannødder. Vend det hele og pynt med lidt æble og nødder.
Jeg får salaten til en god gammeldags hakkebøf. Her er anrettet til 1 person.

Grønkålsalat m. marineret broccoli, æble og pekannødder
Grønkålsalat m. marineret broccoli, æble og pekannødder